onsdag den 24. august 2011

Velkommen til 'Dorte og Helene i Cameroun'!

Ja så er vi klar med den nye blog!
Som destinationen skifter, ja så må bloggen jo også..
Efter meddelelsen om, at Nigeria ikke var sikkert nok at rejse til, er vi blevet tildelt en ny destiantion og nye projekter. I al hast er Dorte og jeg nu ved at udfylde visum-ansøgninger og Afrika in Touch forsøger at arrangere transport, ophold osv., så vi kan komme mod Cameroun allerede den 1. september! Vi er derfor lige nu i en mindre kaotisk periode, hvor vi forsøger at tildele os selv lidt viden om Cameroun og dennes spændende udfordringer. Vi skal i de kommende 3½ måned bo i byen Garoua i det nordlige Cameroun, ikke langt fra den nigeriansk/camerounske grænse. Her skal vi lave gadebørnsprojekter, undervise i engelsk både på et gymnasium og en primary school, hjælpe til ved kirkens administration og undervise præster i basal IT brug.
Samtidig byder Cameroun også på en sproglig udfordring for både Dorte og jeg, da de fleste i Cameroun taler fransk frem for engelsk (dette kommer af, at Cameroun tidligere var en fransk koloni, hvorimod fx Nigeria er en tidligere engelsk koloni). Hverken Dorte eller jeg har nogensinde fået undervisning i fransk, så det skal nok blive rigtig spændende at lære! :)
Afrejsedatoen nærmer sig jo med hastige skridt, og forhåbentlig er vi snart ved at have styr på de sidste indkøb og forberedelser hjemmefra, dog er det en skyndsom proces, da afrejse datoen ligger 14 dage før, vi egentlig havde forventet. Dog glæder vi os rigtig meget til de kommende udfordringer og oplevelser samt det spændende arbejder der ligger, når vi i det nye år skal bruge tre måneder som provsti-volontører.

2 kommentarer:

  1. det lyder da godt!! i må have en super tur!
    hilsen dennis

    SvarSlet
  2. Hej tøser. Kan i have en god tur.
    Vi kommer til at savne jer.
    Husk risengrød den 19 dec. og en lille gave til pakkeleg :-)
    Gæt selv hvem :-)

    SvarSlet