onsdag den 31. august 2011

Så er tiden inde!

20 kg bagage pakket i rygsækken. 8 kg pakket i håndbagagen. Pas, sygesikringskort, penge, billetter og emergency-plan er lagt frem. SÅ ER VI KLAR! I nat omkring 03.00 henter Dorte mig, og så går turen til Vejle. Her skal vi mødes med AT, Mia, Louise og Simone som vi skal følges med til Cameroun. Flyet letter kl 09.45 og lander i Zürich halvanden time senere. 12.45 letter vi igen med kurs mod Cameroun, hvor vi gerne skulle lande først i Douala og så i Yaounde. Her skal vi overnatte på et 'Guesthouse' for så næste morgen at flyve til Garoua, tror jeg nok, hvor vi skal bo de næste 3½ måned. Puha, hvilken tur!

Vi glæder os rigtig meget til at få sat billeder på alle de ting vi går og forestiller os; hvor skal vi bo, hvordan er byen, hvordan er markedet og hvor skal vi sove!? Alt det og meget mere får vi snart svar på, og hvor bliver det spændende! Så snart vi er på plads i Garoua kommer der meget mere information og forhåbentlig en masse billeder! :)

1 kommentar:

  1. Sidste nyt fra jer modtog vi torsdag aften (1/9). Da var I landet i Cameroun, dog ikke i Yaounde men i Douala. Så et eller andet er der sket undervejs og det glæder vi os til at høre om. I melder "alt vel" og i dag skulle I så være på vej videre mod jeres bestemmelsessted.
    Hilsen mor Grethe

    SvarSlet