Mandag aften d. 10 oktober lige omkring kl. 18.30 blev en af pigerne fra vores hus opmærksom på at der lå noget ude ved siden af vores hus. Hun troede bare at det var noget af vores vasketøj der var faldet ned af tøjsnoren men da hun nærmede sig bunken der lå på jorden, kunne hun se at det var en lille dreng der lå der på jorden svøbt i nogle håndklæder. Drengen var meget lille og ikke ret meget mere end en måned gammel. Drengen var efterladt ved vores hus helt alene sammen med en pose med baby tøj. Det var noget af et chok for os alle sammen og vi vidste ikke helt hvad vi skulle gøre af os selv eller for den skyld barnet.
Vi kontaktede vores ven Elia fra gadedrengehjemmet for at få lidt hjælp til hvad vi skulle gøre i sådan en situation. Han fortalte os, at han om eftermiddag havde snakket med en kvinde nede ved hans hus som kom gående med nogle poser i hånden. Drengene fortalte at de havde set hende gå rundt oppe omkring vores hus. Alle drengene blev sendt ud for at se om de kunne finde hende. I mellemtiden fik vi fat i kirke præsidentet og hans datter som er sygeplejerske. Kirke præsidentens datter som hedder Pauline kiggede på drengen for at se om han var okay. Kirke præsidenten fik fat i de sociale myndigheder som efter vores forventninger reageret meget hurtigt op situationen og var klar til at tage i mod drengen for at hjælpe ham. Kirke præsidenten mente at det var vores opgave at navngive drengen idet at det var os der fandt ham. Vi valgt i fællesskab alle 6 piger at navngive ham Moses Joshua. Navnet Moses fordi han ligesom i biblen var blevet efterladt af hans mor til en forhåblig bedre fremtid et andet sted. Han hedder Joshua af det simple grund at der var en af pigerne som altid har drømt om at navngive hendes dreng Joshua og nu fik hun muligheden for det.
Rygtet om at vi havde fundet en baby uden foran vores hun spredte sig meget hurtigt. Inden længe havde vi for uden alle drengene fra gadedrenge hjemmet også besøg af det meste af præsidentes familie og en del af vores naboer som lige skulle se hvad de hvide piger nu havde gang på sådan en mandag aften. – Her kan det indskydes, at der ikke gik mere end to dage, før nyheden om at en lille dreng var fundet på kirkensomårde af 6 danske piger, ramte radioen. Det er altså alligevel ikke helt hverdagskost, at et lille barn på den måde bliver efterladt – eller også er det igen vores hudfarve som skaber en del interesse. I hvert fald har kirken allerede nu, modtaget henvendelser fra familier, som kunne være interesseret i at adoptere barnet!
Det var en stor oplevelse at se gadedrengenes opmærksomhed og bekymring for denne lille dreng. De spurgte os rigtig mange gange om vi ville tage ham med til Danmark, der måtte vi desværre skuffe dem og sige at det havde vi desværre ikke mulighed for. Kirken kunne godt se vores problem og har lovet os at de vil følge med i drengens liv og sørge for at han har det godt. Drengen har været på hospitalet og er blevet tjekket for en hel række sygdommen. Moses blev bagefter placeret hos de sociale myndigheder som lige nu passer på ham og de vil prøve at finde en ny familie til Moses. Vi håber at vi kan via kirken nogle gange få en opdatering på hvordan det går med Moses videre i hans liv.
Helene og Dorte ønsker hvert fald Moses Joshua alt mulig held og lykke i fremtiden.
Vi kontaktede vores ven Elia fra gadedrengehjemmet for at få lidt hjælp til hvad vi skulle gøre i sådan en situation. Han fortalte os, at han om eftermiddag havde snakket med en kvinde nede ved hans hus som kom gående med nogle poser i hånden. Drengene fortalte at de havde set hende gå rundt oppe omkring vores hus. Alle drengene blev sendt ud for at se om de kunne finde hende. I mellemtiden fik vi fat i kirke præsidentet og hans datter som er sygeplejerske. Kirke præsidentens datter som hedder Pauline kiggede på drengen for at se om han var okay. Kirke præsidenten fik fat i de sociale myndigheder som efter vores forventninger reageret meget hurtigt op situationen og var klar til at tage i mod drengen for at hjælpe ham. Kirke præsidenten mente at det var vores opgave at navngive drengen idet at det var os der fandt ham. Vi valgt i fællesskab alle 6 piger at navngive ham Moses Joshua. Navnet Moses fordi han ligesom i biblen var blevet efterladt af hans mor til en forhåblig bedre fremtid et andet sted. Han hedder Joshua af det simple grund at der var en af pigerne som altid har drømt om at navngive hendes dreng Joshua og nu fik hun muligheden for det.
Rygtet om at vi havde fundet en baby uden foran vores hun spredte sig meget hurtigt. Inden længe havde vi for uden alle drengene fra gadedrenge hjemmet også besøg af det meste af præsidentes familie og en del af vores naboer som lige skulle se hvad de hvide piger nu havde gang på sådan en mandag aften. – Her kan det indskydes, at der ikke gik mere end to dage, før nyheden om at en lille dreng var fundet på kirkensomårde af 6 danske piger, ramte radioen. Det er altså alligevel ikke helt hverdagskost, at et lille barn på den måde bliver efterladt – eller også er det igen vores hudfarve som skaber en del interesse. I hvert fald har kirken allerede nu, modtaget henvendelser fra familier, som kunne være interesseret i at adoptere barnet!
Det var en stor oplevelse at se gadedrengenes opmærksomhed og bekymring for denne lille dreng. De spurgte os rigtig mange gange om vi ville tage ham med til Danmark, der måtte vi desværre skuffe dem og sige at det havde vi desværre ikke mulighed for. Kirken kunne godt se vores problem og har lovet os at de vil følge med i drengens liv og sørge for at han har det godt. Drengen har været på hospitalet og er blevet tjekket for en hel række sygdommen. Moses blev bagefter placeret hos de sociale myndigheder som lige nu passer på ham og de vil prøve at finde en ny familie til Moses. Vi håber at vi kan via kirken nogle gange få en opdatering på hvordan det går med Moses videre i hans liv.
Helene og Dorte ønsker hvert fald Moses Joshua alt mulig held og lykke i fremtiden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar