I dag (onsdag) skulle vi ind på vores college(gymnasium) og snakke med rektoren for at få at vide, hvor mange timer vi skulle undervise hos dem om ugen. Vi havde fået at vide, at vi skulle være klar til at køre kl. 9, så det var vi. Vi blev godt nok først hentet kl. 9.30, men vi havde heller ikke regnet med, at vores chauffør (Ezai) ville være her til tiden. Vejen ud til vores college er heldigvis en asfaltvej, som gør ”rejsen” til gymnasiet en del lettere. Vejene rundt omkring i Garoua er meget ødelagte med mange store huller og består bare af rød sand. Vi er heldige hvis vi kører på asfaltvej.
Da vi ankom til gymnasiet, blev vi vist ind på rektors kontor og vi fik at vide, at vi bare skulle vente og så ville rektor komme og fortælle os en masse ting, om vores arbejde på college. Vi troede at det bare ville tage et øjeblik, men der tog vi fejl. Vi kom til at sidde på dette kontor og vente i 3 timer(!), hvor der flere gange kom nogen ind og hilste på og så gik de igen. Efter 2 timer kom der en og sagde, at rektoren var syg, men han ville prøve og finde en anden, vi kunne snakke med. Lige på dette tidspunkt, var vi begge ved at miste modet, og troede ikke at vi nogensinde, kom til at snakke med rektoren. En halv time efter kom der en mand og sagde, at rektoren var på vej og vi bare skulle vente lidt endnu. Og ganske rigtig; rektoren kom lidt efter og viste os rundt op skolen, men han kunne desværre ikke fortælle os noget, som vi kunne bruge til noget. I dag har vi virkelig lært at underholde os selv i mange timer uden helt at vide, hvornår vi skulle være klar til at få information.
I skrivende stund er vi lidt træt af at vi har brugt hele formiddagen på ingenting. Heldigvis kom vores fransklærer her i eftermiddag og fortalte os, hvordan vores franskundervisning skal foregår. Vi skal have franskundervisning 3 timer om ugen (en time pr gang) i de næste 2 måneder, i håb om at vi hurtigt får det lært. Vores fransklærer er heldigvis også ham, vi skal være sammen med, når vi underviser på college og han virker som en meget hjælpsom mand og hans engelsk er rimelig godt, så han er nem at kommunikere med.
Vores fransklærer Mr. Benne har i dag fortalt os, at på mandag ved han, hvor mange timer om ugen vi skal undervise på skolen. Vi glæder os rigtig meget til at få en hverdag op at stå, men det bliver først i næste uge at vi rigtig kommer i gang.
Og så lige et smut tilbage til gårsdagen (tirsdag), hvor vi også havde en meget afventende dag. Vi havde fået at vide, at Ezai ville kigge op i løbet af formiddagen, for at give lidt mere information. Inden han kom, gik to af pigerne dog på markedet med Elia (fra gadedrengeprojektet), da vores madforsyning igen var ved at være lav. Da Ezai kom over middag en gang, fortalte han lidt praktisk omkring stedet og vores sikkerhed. Han hjalp os også med at få vores mobiltelefoner til at virke, så vi kan kommunikere - selv på distance. De to piger havde en rigtig god oplevelse på det lille marked, som ligger i gåafstand (selvom den enorme varme ved middagstid gør det til noget af en udfordring at gå så langt!). Her kunne man få nærmest alt, hvad hjertet begærer, så det var rigtig lækkert.
Ezai fortalte også om to andre ansvarsområder; biblioteket og gæstehusene. Biblioteket er egentlig en bogbutik, hvor vi skal sidde og tage imod betaling, hvis nogen vil købe en bog. Samtidig vil vi have vores eget skrivebord, så vi har mulighed for at lave lidt praktisk administration for kirkens kontor og Ezai. Administrationen af gæstehusene er at tage imod overnattende gæster, deres betaling og lige tjekke at rengøring er OK samt at der er toiletpapir osv. Som en lille bonusopgave, skal vi også en gang i måneden aflæse vand og elektricitetsforbrug for de omkringliggende huse og føre et lille regnskab over det. Dorte og jeg er dermed blevet udnævnt gas- og vandmester (som Dorte så fint benævner det).
Eftermiddagen gik med sen frokost, leg med børn og bare generel hygge. Om aftenen kom Liz (datter af pastoren Triumphant, som vi mødte på flyet) sammen med to af hendes veninder. Det var rigtig hyggeligt selskab og vi havde en rigtig hyggelig og morsom aften. Liz inviterede os også til deres ’beach house’ ved Douala, hvor vi kunne bo som deres gæster, så vi undersøge de kommende uger priser, for at rejse en forlænget weekend til Douala. Efter en dejlig aften, satte vi os i de bløde møbler og hyggede med lidt serie, før vi sagde godnat.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar