Med hænderne fulde

Så er der igen ved at være sket lidt her midt i Afrika. Det er i dag onsdag, her er høj sol og jeg vil skyde på en 28 grader og klokken er ikke andet end 08.30. Allerede nu har ugen budt på mange nye ting; undervisningen i primary school samt undervisning af gadedrengene. Samtidig har det hold, som i denne uge er på college haft deres første undervisning helt alene(!).

Vores første indtryk af primary school er måske en smule rodet. Vi havde i sidste uge et møde med rektor og vicerektor for skolen. Her så vi på skemaer og skulle så efterfølgende finde ud af, hvilke engelsktimer vi kunne komme og hjælpe. Eftersom vi ønsker at være to til undervisningen, kan vi kun dække en klasse ad gangen. Men vi har fået lavet et rigtig fint program (synes vi selv), hvor vi har fire klasser tre dage i ugen, hvor vi kan hjælpe til ved engelsk undervisningen. Den store udfordring har så været, og er fortsat, at få formidlet til rektor og lærere, hvilke timer vi kommer. Problemet er ikke kun vores sproglige kommunikation, men også det faktum, at selvom der er fine skemaer for alle klasser, overholdes de ikke. Vi mener at have fundet ud af, at der er én lærer til én klasse. Dermed er det altså den samme lærer til alle fagene i løbet af dagen. Derfor overholdes de forskellige fag ikke skemamæssigt, hvilket besværliggør det for os; det er lidt svært at hjælpe til i en fransk time f.eks. J Derudover føler vi os også en smule anmassende, når vi dukker op og læreren afbryder sin undervisning for at begynde engelskundervisningen, blot fordi vi kommer. Vi håber på, at hvis vi overholder vores program, så bliver det tydeligt for lærerne i løbet af et par uger, hvornår vi kommer og dermed hvornår, engelskundervisningen bør ligge ifølge deres skema.

Vi har indtil videre måttet sige fra overfor nursery school, da vi ikke kan finde overskud til det. Arbejdet i nursery school kræver, at vi kan mere fransk end vi evner på nuværende tidspunkt, og det vil tage en del tid fra alt det andet undervisning.

Uge programmet for gadedrengene lavede vi i weekenden efter et møde med Elia og to andre frivillige. Vi underviser drengene tre gange om ugen i engelsk og matematik. Derudover har Elia også drengene til noget franskundervisning. Vi har også lavet et aktivitetsprogram til drengene, så de hver dag har en ide om, hvad der sker i løbet af dagen. 3 gange i ugen kommer der en frivillig og træner fodbold med drengene. En af dagene, onsdag, tager de alle til et sted i byen, hvor de spiller med nogle gadedrenge tilknyttet en katolsk kirke. Tirsdag er vi ved drengene og laver forskellige aktiviteter, torsdag er der lektiehjælp og om aftenen kommer en evangelist ved navn Silas. Søndag er der søndagsskole og kirke for drengene og eftermiddag/aften holder Elia på skift samtale med drengene om fremtid, uddannelse og meget andet. Alt i alt håber vi, at det er et godt program for drengene, vi har i hvert fald fået vores hænder fulde.

Ja, som i nok kan høre, så er vi ved at få meget om ørerne – men det er vel egentlig også, hvad vi har efterspurgt. Dermed er der nu tre på college, to i primary school, tre ved drengene og en i bogbutikken (tidligere omtalt som bibliotek; Forvirringen kommer af, at stedet hedder ”Librairie” på fransk, hvilket camerounerne oversætter til ”library” på engelsk. Dog er der tale om en ”bookstore”). For at få det til at gå op, skiftes vi til at undervise drengene i løbet af ugen de dage, hvor vi ikke er på hhv. college eller primary school. Og så kommer Mr. Benne (som han vist staves, beklager fejlen de andre gange jeg har omtalt ham) selvfølgelig stadig hver dag klokken 17 og underviser os i fransk. Også weekenden har vi i denne uge fyldt ud, da en af præsidentens døtre, Damaris, har inviteret os med i zoologiskhave lørdag. Det bliver vores første tur ud fra compounden så vi glæder os meget. Men før weekenden rammer, skal vi i morgen fejre Mias fødselsdag. Vi håber det kan lykkes at bage en kage og evt. nogle fødselsdagsboller og så ellers fejre hende med en dejlig dag,

Orv ja, så har vi også lige en lille sjov oplevelse fra kirken i søndags… Vi har jo de sidste søndage siddet oppe foran i kirken uden rigtig at have en forklaring på, hvorfor vi skulle sidde der. Eftersom vi endnu ikke forstår meget af gudstjenestens ordlyd, bliver der læst en del i vores medbragte bibler. Vi ville derfor gerne sidde et andet sted i kirken, og vi havde også forhørt os med Ezai, som sagde, at det kunne vi fint gøre. Derfor troppede vi seks piger op i kirken (tre af os i vores fine afrikanske tøj) og forsøgte at gå til højre ned igennem rækkerne. Vi nåede dog ikke at tage mange skridt, før vi med råb blev anvist til vores sædvanlige pladser oppe foran. Der er altså ikke noget at gøre som hvid; man bliver betragtet som en fremtrædende gæst, som skal sidde oppe foran, også selvom vi egentlig bare gerne vil falde lidt ind, da vi jo skal være her de næste 3 måneder!

Og når vi er ved de små sjove historier, så er det vist på tide, at jeg selv fortæller om vores eventyr med vaskemaskinen, da AT endnu ikke har fået skrevet det ned på papir…

…Da vi kom hertil for efterhånden flere uger siden, sagde Ezai at han havde en vaskemaskine vi kunne få til at vaske i. Det blev vi selvfølgelig meget glade for at høre, og tog pænt i mod den. Det var noget af at et skrummel, som skal sluttes til vandhanen for vandindtag og afløbet for vandudtag. Vi tilkaldte Elia som havde tilbudt at hjælpe, efter vi forgæves havde forsøgt os. Han kunne hurtigt konstatere at vi skulle have et andet stik i, da det der sad på ikke kunne bruges (med stik tænker jeg på hovedet af ledningen som skulle i stikkontakten). Derfor måtte vi vente en uges tid, før vi fik et stik som kunne erstatte det der sad på. Nu var der altså strøm til maskinen. Så skulle den blot kobles til. Vi åbnede ind til skabet hvori afløbet fra vasken er. Her kunne vi koble afløbet til – efter selvfølgelig at have tømt skabet for de kæmpe kakerlakker vi har - men ikke vandindtaget, for det var slangen for kort til. AT og Dorte mente dog at vi blot kunne bruge en spand til at hælde vand i maskinen. Dermed var vi klar til vores første vask. Eller faktisk den anden, da pigerne en gang havde forsøgt sig, men det var uden strøm.  Det havde ikke givet det større resultat andet end at gulvet var blevet oversvømmet da de ville tømme den for vand, ved at løfte maskinen op til vasken, så slangen til afløb kunne nå vasken. Anden gang gik det bedre og maskinen gik faktisk i gang med at snurre vand, sæbe og tøj sammen. Efter 15 minutters anspændt ventetid kunne vi tage tøjet op af det nu sorte vand, og konstatere, at det da nok var renere end før. Det eneste der nu var tilbage, var at teste afløbet. Slangen var koblet fra maskinen til afløbet under vasken, men der gik ikke mange sekunder, før slangen røg af, og gulvet i lejligheden igen sejlede i vand. Heldigvis er gulvet beton, og vandet kan med hjælp fra skraberen fra badeværelset ledes igennem rummet til døren ud. Så blev gulvet jo også lige vasket igen igen. Tilbage stod vi nu med nogenlunde rent tøj, men en uholdbar løsning mht. afløbet. Så var der en, der fik den geniale ide, at maskinen da blot skulle op på køkkenbordet og stå, så slangen til afløb kunne gå direkte ned i håndvasken. Og således tog fire piger fat i maskinen for at løfte den op på køkkenbordet. Der stod den jo meget godt, og vi forsøgte os med en ny vask. Denne gang lykkes det meget godt, og afløbet gik også meget godt, indtil ca. 5 sekunder efter vi havde åbnet for udtaget, for da kunne afløbet fra vasken ikke følge med, rørene blev overfyldt, og der stod vand ud på gulvet endnu en gang. Frem med skaberen igen, få alt vandet ledt ud af døren og så måtte vi næste gang huske, at vi skal være lidt påpasselig med mængden vi lukker ud. Hele seancen foregik under stor latter og høje skrig når vandet fossede ud på gulvet. I dag står maskinen stadig på bordet og vi er nu ved at have gennemskuet dens finurligheder. Vi vasker bestemt ikke hverdag, faktisk kun når det virkelig er nødvendigt, så vi skal nok klare os. Men en sjov aften det var det, og vi har fået os mange grin siden også – fx hvis man er ved at fylde maskinen op med vand, men lige har glemt at lukke for vandudtaget og vandet der med igen fosser direkte ud og ned på gulvet.

Det var vist historierne for denne gang - husk at I altid er velkomne til at skrive til os, vi vil forsøge at svare, så hurtigt vi kan!

Melder alt godt fra Cameroun